Incoterms 2000 vs. Incoterms 2010

Pr. 1. januar 2011 blev der implementeret en revideret udgave af den tidligere ”2000” version af Incoterms. Dette medførte en række konkrete ændringer i de enkelte klausuler, og antallet af disse blev desuden skåret ned fra 13 til 11. Ud røg klausulerne, DES, DDU, DEQ og DAF og ind kom DAP samt DAT.

Endvidere er vejledningerne til de enkelte klausuler skrevet om, og gjort mere praktisk anvendelige og der er indskrevet relationer til sikkerhedsforhold, således at disse fordeler forpligtelserne til at opnå sikkerhedsrelaterede godkendelser i forbindelse med en transport

En anden ting der er ændret i forbindelse med de nye Incoterms er skibsrælingsprincippet. Ved Incoterms 2000 var reglen, at risikoovergangen fandt sted i det øjeblik at godset passerede skibets ræling. Dette betød at såfremt godset faldt ned, mens det blev løftet af kranen, ville risikoen være for købers regning såfremt godset landede på skibet, og for sælgers regning såfremt godset landede på kajen. Denne tilfældige omstændighed var naturligvis uhensigtsmæssigt og kunne danne grundlag for en masse tvister om ansvaret, hvorfor der i de nye Incoterms er blevet redigeret, således at risikoovergangen nu først finder sted i det øjeblik at godset er ombord på skibet, og det er frigjort fra lasteenheden.

Siden 2000 udgaven af Incoterms er elektronisk kommunikation blevet endnu mere udbredt, hvilket der i 2010 udgaven af Incoterms også er taget hensyn til. Her har man besluttet, at elektronisk kommunikation og data kan anvendes som dokumentation for en eventuel aftale.

Transportdokumentet, er desuden blevet ændret til ”Leveringsdokument” som dog stadig kan være et transportdokument. Dette betyder at et dokument klart skal beskrive at godset er blevet leveret, frem for tidligere hvor et transportdokument var nok.

Opdateringen af Incoterms har præciseret en lang række regler, og medfører at man har et bedre overblik over de enkelte termer, når man benytter sig af Incoterms2010 kontra Incoterms2000.